Forsiden English Nyheder Debat Arkiv Links

Idræt


Idræt i 2006
Pistolkursus
S.A.T.S.
DMI
March-Nijmegen

Feltsportskursus


- hvad er det??
Midtjylland
København

Artikler


Nye artikler?
Bielefeld 2004
Defender XVII
NISC 2003
ISAM 2003
Bielefeld 2003
Defender XVI
RFASAM 2002
Liverpool 2002
Poznan 2001


23. International Military Shooting Bielefeld IMSB

I weekenden d. 2-4 maj 2003, var vi 4 mand fra forsvarets reserve der tog til skydekonkurrence i Bielefeld i Tyskland.

Vi startede turen i København, hvor to af os kørte fra kl. 7.30 fredag morgen. Derfra tog vi turen mod Tyskland via Fyn og Jylland. Undervejs blev de to andre samlet op i henholdsvis Glumsø og Fredericia. De to af os der kørte fra København havde kun mødt hinanden én gang før, og ingen af os kendte de to andre, som havde været afsted til masser af konkurrencer sammen. Men der gik ikke lang tid før vi lærte hinanden at kende. Stemningen i busletten var høj hele vejen og der blev fortalt en masse historier.

Da vi endelig ankom til Rommel Kaserne, hvor vi skulle bo, havde klokken sneget sig hen i nærheden af 17.30. Vel ankommet blev vi indkvarteret sammen med syv andre fra Livgarden, der også havde taget turen derned. Efter vi havde fået indkvarteret os tog vi alle, nu 11 mand, op i messen, hvor der var mulighed for at få lidt at spise og hvor der også var mulighed for at få smagt lidt på det lokale bryg.

Lørdag morgen efter morgenmaden startede konkurrencerne. De 4 af os fra FPRD dannede tilsammen et hold og folkene fra Livgarden dannede 2 hold. Men reglerne sagde at der skulle være 4 mand på et hold, så det ene af de 2 hold fik en tysker på holdet.

Selve skydningen var delt op i 4 konkurrencer. I to af konkurrencerne blev der skudt med G36, som er et gevær, der af udseende minder lidt om vores eget M/75. Men der ophører sammenligningen også. Det er et meget moderne gevær, der har indbygget trådkorssigte og rødpunktssigte og rekylet i det, svarer lidt til vores M/95.

I den ene konkurrence med G36 skød man en liggende skydning på tid, derefter en knælende skydning på tid og til sidst en stående skydning på tid. I den anden konkurrence startede man på skydelinien med at løbe ca. 100 - 150 m. bagud, snuppe et magasin, løbe tilbage, isætte magasin og skyde en liggende skydning. Fra man løb ned after magasinet til man havde afgivet første skud havde man 1 minut.

Så var der en skydning med pistol P8, ligeledes på tid og til sidst en skydning med LMG, hvor man fik point efter afstanden ud til skiven. Skiverne stod i 3 afstande og man valgte selv hvilke man skød efter.

Mens vi stod og ventede på skydningerne lagde vi mærke til soldater fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Ukraine, USA, England, Polen og Frankrig, og der har sikkert været andre.

Om eftermiddagen blev vi alle fragtet i busser ind til Bielefeld, hvor præmieuddelingen var. Alle 350-400 deltagere blev rettet af og sat rør på tysk, hvilket var lidt komisk.

Vi kom alle i vores M/69, og alle de andre nationer, der stadig stod i deres kampuniform kiggede meget på os. Det blev ikke til nogen præmier til os i denne omgang, men der var en kaptajn fra hjemmeværnet der fik en pokal.

Efter præmieuddelingen var der gallamiddag, og vi faldt i snak med flere. Bl.a. mødte vi 4 amerikanere fra National Guard, der havde taget hele turen fra USA, for at være med den weekend. Amerikanerne viste stor interesse for den danske uniform og var ret vilde med bøllehatten og regntøjet. Efter gallamiddagen mente vi det var på tide at komme ud at se det lokale natteliv, og det blev en nat med masser af fest og farver.

Søndag blev det tid til at tage hjem. Det var en lang tur hjem, men vejret var godt og vi kunne se tilbage på en rigtig god weekend.

Forfatter: SG-R S. H. Berggreen, STKMP/II/GHR

Billeder fra konkurrencen:

Pille, rode, rage på G36

Det er en international konkurrence...

FPRDs deltagere

Internationale relationer...

Bladet Reserven


Reserven OKT 2004
Reserven DEC 2004
Reserven JUN 2005
Reserven DEC 2005

AESOR


AESOR
AESOR 2001
AESOR 2003
AESOR 2005

Foreningen


Indmeldelse
Bestyrelse og udvalg
Formål
Resultater
Historie
Medlemmer
Samarbejde

Tjeneste


Udsendelse
Ydelser
MP-tillæg

Rigensgade 9, DK-1316 København K, Telefon (+45) 33 14 16 01, Telefax (+45) 33 14 36 67, E-mail: